Tilknyt LCA-datasæt direkte i Leverandør-PIM

Branchekatalogets nye LCA-værktøj hjælper jer med at overholde kravene i Bygningsreglementet.

Grossister og andre af vores databrugere efterspørger LCA-beregninger for produkterne i kataloget. Derfor har vi udviklet en ny funktion, der giver jer mulighed for at tilknytte generiske LCA-data samt egne udviklede LCA-datasæt til jeres produkter direkte inde i Branchekatalogets Leverandør-PIM. Gennem Branchekatalogets integration med ECOPORTAL kan du hente og tilknytte LCA-datasæt fra flere europæiske databaser.

Som I måske allerede ved, kræver Bygningsreglementet nu livscyklusberegninger (LCA) for visse byggematerialer, især for byggerier over 1000m2. Disse krav betyder, at der ikke gives bygge- eller idrifttagningstilladelser, før byggeriets klimapåvirkning er korrekt dokumenteret. Desuden vil kravene blive skærpet yderligere fra 2025 til 2031.

Det er vigtigt at bemærke, at hvis I ikke kan levere en LCA-beregning, er der stor risiko for, at jeres produkter bliver fravalgt til byggeriet. Derfor er det afgørende, at I kan dokumentere LCA-beregningen for jeres produkter.

Dokumentationen af LCA-beregningen kan ske på flere måder. I kan enten udarbejde en Environmental Product Declaration (EPD) for jeres produkter eller henvise til en generisk LCA-beregning fra en anerkendt database som f.eks. ÖKOBAUDAT.

De generiske datasæt fra ÖKOBAUDAT er officielle og godkendte, og de udgør også grundlaget for Bygningsreglementets "Bilag 2 - tabel 7" samt beregninger i LCA-værktøjet LCAbyg.

Vi har samlet relevant information og henvisninger på én side, som gør det nemmere for jer at overskue.

Forrige
Forrige

Gruppemodifikation af produktdata

Næste
Næste

Forbedret filtreringsfunktion i Leverandør-PIM