Om vvsnummeret
Vvsnummeret er det danske branchenummer for vvsartikler.
Med vvsnummeret sikres transparens, minimering af fejl og ikke mindst giver vi vvsartikler en sikker og entydig identitet, der kan anvendes gennem hele værdikæden
Vvsnummeret er standarden for identifikation af vvsartikler i den danske HVAC- og vvsværdikæde. I Branchekataloget bindes vvsnummeret (produktets identitet) op på en datamodel, der muliggør opsamling af den relevante produktstamdata, som benyttes gennem hele værdikæden.
Produktstamdata dækker eksempelvis over; beskrivelser, tekniske varespecifikationer, logistikinformation, handelsinformation, godkendelser, dokumenter/vejledninger og billedmateriale m.m.
Datamodellen er fællesdefineret og udvikles løbende sammen med den øvrige branche. Vvsnummeret er således med til at forenkle og strømligne udvekslingen af produktinformationer, så der skabes transparens og minimering af fejl i markedet.
Med vvsnumre giver vi vvsartikler en sikker og entydig identitet, der kan anvendes gennem hele værdikæden.
Vvsnummerets anatomi
Vvsnummeret består af 9 cifre, der tilsammen danner et betydningsbærende nummer. Vvsnummeret er betydningsbærende i den forstand, at det er baseret på en systematik, der fortæller noget om hvilken type produkt, samt hvilke bærende dimensions-aspekter der gør sig gældende.
Vvsnummeret er bygget op af tre dele; hovednummer, undergruppe og dimensions- og variantkode.
Undergruppeinddelingen er tilpasset de enkelte hovedgruppers særlige egenskaber og behov.
Undergruppeinddelingen fremgår af en oversigt, der her kan downloades som et excel-dokument (3. og 4. ciffer i numrene i arkets kolonne A er undergrupper).
De enkelte vvsnumres sidste cifre bestemmes ud fra hovedregler om dimensionskoder, der er tilpasset de konkrete produktområder.
Unikke og generiske vvsnumre
Udover betydningen af vvsnummerets sammensætning skelnes der mellem to typer af vvsnumre; de unikke numre og generiske numre. Produkter og komponenter oprettes som enten varer med eget nummer (unikke numre) eller generiske varer (generiske numre).
Unikke vvsnumre
Et unikt nummer er bundet til ét bestemt produkt fra én konkret producent/leverandør. Et unikt nummer garanterer derfor, at der altid leveres det – og netop det – bestilte produkt fra den konkrete producent.
Et unikt nummer giver aldrig mulighed for at rumme ens produkter fra flere producenter.
Generiske vvsnumre
En generisk vare er et produkt/en komponent, hvor en 3. parts beskrivelse af produktet sikrer, at varen – uanset producent og/eller produktionsland – er fuldstændig ens, og at anvendelse kan ske uden risiko for fejlfyldt montering.
Som eksempel kan nævnes et rør, hvor en 3. parts beskrivelse fra Dansk Standard eller lignende udenlandsk institution sikrer, at når produktet overholder kravene til godstykkelse, materialer m.m. i en bestemt standard, f.eks. DIN 2440, så er fabrikationsstedet ikke afgørende for anvendelsen.
Generiske numre anvendes i langt overvejende grad for meget simple produkter som eksempelvis et rør, og der er ofte tale om produkter, der kun består af én del.
Et generisk nummer giver mulighed for at rumme ens produkter fra flere producenter.
Priser og vilkår
Leder du efter prisen på vvsnummer og de forskellige services, vi tilbyder, så klik her
Gældende vilkår findes her
Opret vvsnumre
Download Branchekatalogets skabelon til oprettelse af vvsnumre, udfyld og indsend.