3 nye opdateringer: Generering af produktblade, måling af udfyldningsgrad og standardsortering af produkter
Vi præsenterer tre nye features i Leverandør-PIM, som er blevet indført over sommeren. Vi er meget stolte af Leverandør-PIM og de værktøjer, vi kan give til jer for at lette arbejdsbyrden og besværet med at få den bedste produktdata tilgængelig for branchen.
Generér produktblade i pdf-format med eget logo
Nu kan du bruge Leverandør-PIM til at genere produktblade med eget logo for dine produkter i Branchekataloget. Produktbladene bliver generet med den tilgængelige produktdata i Branchekataloget. Læs mere om generering af produktblade her.
Måling af udfyldningsgrad
Foruden vores månedlige statusrapport kan du nu on-demand generere en måling af udfyldningsgraden for dine produkter på feltniveau direkte i Leverandør-PIM. På denne måde kan du altid skabe dig et overblik over dine produkter og eventuelle mangler. Læs hvordan du gør her.
Standardsortering af produkter
Du kan nu opsætte en præference for, hvordan du vil sortere dine produkter i tabelvisning, f.eks. på dato for sidst ændrede produkter. Læs mere om standardsortering af produkter her.

