Branchekataloget er nu kompatibel med ETIM xChange

I Branchekataloget har vi opdateret vores datamodel til at være kompatibel med ”ETIM xChange”. ETIM xChange er en naturlig udvikling af det tidligere brancheformat "ETIM BMEcat", og erstatter nu det gamle brancheformat, som mange i byggebranchen har anvendt til at udveksle produktdata mellem leverandører og kunder.

ETIM xChange er branchens nye standard, der skal sikre en mere effektiv og ensartet datakommunikation – og den standard er Branchekataloget selvfølgelig kompatible med. ETIM xChange benytter et JSON-format, som er mere tilgængeligt end det traditionelle XML-format, hvilket gør det lettere at arbejde med dataene. Samtidig er ETIM xChange også mere fremtidssikret, da det følger internationale standarder for web-API'er.

Med tilpasningen til ETIM xChange, bekræfter vi vores engagement i at møde de krav og forventninger, som vores kunder og partnere stiller til os, sådan at vores datamodel understøtter den danske branches datakrav og behov.

Opdateringen har medført enkelte ændringer i feltnavne, samt udfasning af gamle felter og tilføjelse af nye felter. Det mest bemærkelsesværdige er inden for logistik- og forpakningsdata, hvor dimensioner, vægt og volumen nu kan angives i enheder, der passer bedst til den enkelte leverandør, frem for kun i meter, kilogram og kubikmeter.

Forrige
Forrige

3 nye opdateringer: Generering af produktblade, måling af udfyldningsgrad og standardsortering af produkter

Næste
Næste

Segmentering af attribut-felterne