Klassificer og berig tekniske data vha. Excel

Du har mulighed for at arbejde med ETIM-klasser og tekniske specifikationer (ETIM-features) i Excel.

For at kunne opdatere dine produkter med tekniske data, skal du først lave et Excel-udtræk af dine produkter fra Leverandør-PIM eller ved at eksportere en tom skabelon. Det kan ikke ske via et vilkårligt Excel-ark.

Det er dog også muligt at opdatere tekniske data vha. BMEcat og xChange filer på samme måde som andet produktdata. Læs evt. mere her.

Bemærk: Når du eksporter alle tekniske data til Excel, vil du få flere faner i dit Excel-ark, som hver repræsenterer de forskellige ETIM-klasser og de tilhørende tekniske specifikationer (ETIM-features). Du kan også redigerer i disse faner og importere det redigerede indhold til Leverandør-PIM.

 
 

 

Sådan gør du:

ETIM-klassificering

Før du kan opdatere dine produkter med tekniske specifikationer, skal du sikre dig, at det enkelte produkt er ETIM-klassificeret. Du kan enten klassificere dit produkt på forhånd i Leverandør-PIM eller direkte i Excel-arket.

  • Start med at lave et Excel-udtræk med dine produktdata eller eksporter en tom skabelon. Læs evt. om Eksport til Excel

  • I dine eksportindstillinger skal du sørge for at tilføje “ETIM klassekode” og “ETIM” under Eksporterede elementer eller Eksporterede skabelon elementer.

    • Hvis du laver en almindelig Excel-eksport med eksisterende produktdata, er det en fordel at vælge “ETIM beskrivelse” under ETIM-kode/beskrivelse. Så vil dine data/tekniske beskrivelser nemlig blive vist som “T-skinne” frem for “EV009472” eksempelvis.

    • Hvis du eksporterer en tom Excel-skabelon skal du vælge, hvilke ETIM-klasser, du vil have med i dit ark

  • Afslut med at trykke Hent.

 

Excel-eksport af eksisterende produktdata (til venstre) og en tom skabelon med ETIM felter (til højre).
Klik på billedet for at forstørre

I dit Excel-ark kan du se flere faner: I den første fane ”Products” kan du finde dine generelle data og tilknytte selve ETIM-klassen. De resterende faner repræsenterer hver én ETIM-klasse og indeholde de klassens tilhørende ETIM-features (tekniske specifikationer).

  • Klassificer dine produkter ved at anføre en ETIM-klasse i Excel-arkets første fane, ”Products” i kolonnen "ETIM class code".

    • Arbejder du i en tom skabelon, skal du indsætte dine varenumre (Leverandørens varenummer) i kolonne A.


Hvis du ikke kender ETIM-klassen for det enkelte produkt, kan du finde inspiration hos ETIM-International
– Eller du kan anvende det intelligente klassificeringsværktøj i Leverandør-PIM. Læs evt. afsnittet ovenfor for vejledning hertil.

Berigelse/opdatering af tekniske data

For hver ETIM-klasse findes der en fane i Excel-arket. Her skal du for hver af fanerne udfylde de værdier, som klassen foreskriver.

Arbejder du i en tom Excel-skabelon skal du huske at indsætte dine varenumre (Leverandørens varenummer) i kolonne A i den ETIM-fane, som de er klassificeret under.

Udfyldning af værdier

I Excel-arkets første række (grå baggrund) finder du en beskrivelse af hvilke gyldige værdier, du kan udfylde i den pågældende kolonne.

Bemærk: Kun entydige/anerkendte værdier vil blive genkendt af systemet – alt andet vil ikke blive indlæst.

Datatyper og gyldige værdier

number = betyder du skal udfylde et tal. Hvis du anfører tal med decimaler, benyttes komma "," som decimaltalseparator.

Indtastning af en enkelt talværdi.
Klik på billedet for at forstørre

number1..number2 = betyder du skal udfylde et nummerinterval (range) adskilt med to punktummer ".." Eksempelvis: 50..75.

Indtastning af et nummerinterval.
Klik på billedet for at forstørre

EVxxxxxx / kodenavn = betyder at du skal skrive én EV-kode eller kodenavnet på den anden side af skråstregen. Det er ikke væsentligt, om du benytter EV-koder eller kodenavnet, sålænge værdien er fuldstændig ens med værdien ovenfor (der er fx forskel på rustfri stål og rustfrit stål afhængigt af ETIM-featuren .

Der kan kun anvendes én værdi pr. celle.

Anvendelse af EV-kode eller kodenavnet.
Klik på billedet for at forstørre

true eller false (Ja eller Ingen) = betyder at du i cellen skal anføre, om værdien skal være true eller false. Du kan også skrive "Ja" eller "Ingen".

Angivelse af "true/false" værdier.
Klik på billedet for at forstørre

Ukendt værdier og ikke relevant

Kender du ikke den faktiske værdi for den tekniske specifikation (ETIM-feature), kan du indsætte “UN” eller “Ukendt”.

Hvis du mener, feltet ikke er relevant for produktet, kan du indsætte værdien “N/A” eller “NA” for Not Applicable. (du skal ikke skrive “-” som ved dine generelle data).

Angivelse af "Ukendt" og "Not applicable" værdier.
Klik på billedet for at forstørre

Importer Excel-arket til Leverandør-PIM

Når alle dine tekniske data er udfyldt i alle Excel-fanerne skal du afslutningsvist importere dit ark til Leverandør-PIM for at gennemføre opdateringerne.

Husk at tilvælge både “ETIM-klassekode” og “ETIM” under Importerede elementer.

Læs her hvordan du importerer dit Excel-ark til Leverandør-PIM.

 


Senest opdateret d. 4. maj 2026

Relateret guidemateriale

Forrige
Forrige

Klassificer og berig tekniske data i Leverandør-PIM

Næste
Næste

ETIM 10 migration – tilpas tekniske data til den seneste version