Hvad er attachments (vedhæftede filer)?
Attachments er en betegnelse, der dækker over alle mediefiltyper, vedhæftninger og digitale assets, der kan tilknyttes dine produkter – eksemplevis primære produktbillede, reservedelsliste, EPD-deklarationer osv.. Attachments er inddelt i overordnede filtyper (ATX-koder) og specificerede filtyper (MDX-koder). ATX og MDX-koderne er en del af og styres af branchestandarden ETIM xChange og kan blive opdateret og ændret ved nye versioner af standarden.
Hvilke filer skal tilknyttes mine produkter
Hos Branchekataloget er hovedreglen med billeder og dokumenter, at du ikke kan have for mange billeder og for meget dokumentation. Det er altid bedre at have et større, repræsentativt udvalg af billeder til samme produkt, og have alle vigtige dokumenter tilknyttet, frem for eksempelvis kun at have ét enkelt primære produktbillede og en brochure.
Som minimum skal du have et primært produktbillede tilknyttet, men dokumenter som produktblade, manualer, EPD’er, REACH-erklæringer og målskitser er meget efterspurgte.
Med den øgede fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi er der kommet skærpede forventninger til, hvilke mærkninger og dokumentationer, dine produkter skal have. Så er dine produkter for eksempel i kontakt med drikkevand eller er underordnet en anden miljømærkning, er det vigtigt, at du også husker at tilføje dokumentation på dette.
Hvordan vælger jeg den rigtige ATX-kode (filtype)?
Alle filer, du knytter dine produkter, skal identificeres med den korrekte ATX-kode og MDX-kode. Disse koder er en del af ETIM-standarden og er de standardiserede koder for den specifikke type fil.
Uanset om du arbejder i Excel eller direkte i Leverandør-PIM på enkeltproduktniveau, kan du ved tilknytning af en fil se beskrivelsen af hver type fil, så du nemt kan identificere den rigtige filtype.
Du finder desuden en oversigt over filtyperne (og ATX og MDX-koderne) i fanen "Info" i både Attachments-mappingskabelonen og i dit Excel-udtræk fra Leverandør-PIM.
Herunder finder du også en oversigt over den seneste version af ATX og MDX-koder.
Vil du vide mere om betingede ordninger og de forskellige krav til dokumentation? Så kig i denne oversigt:
Senest opdateret d. 23. februar 2026
Relateret guidemateriale

