Import af Excel
Du kan importere produktdata vha. Excel. Forudsætningen for at data kan indlæses er, at systemet kan genkende navngivningen af kolonner og faneblade i Excel-arket. Derfor anbefaler vi, at du kun indlæser enten filer, der er genereret (eksporteret) via Branchekatalogets PIM-system, eller anvender Branchekatalogets skabeloner.
Importfunktionen indlæser alt, hvad den kan genkende og acceptere af værdier. Hvis der forekommer værdier eller kolonner, der ikke accepteres, springes disse ganske simpelt over, og næste gyldige kolonne eller værdi indlæses.
Sådan gør du:
I Leverandør-PIM, gå til menupunktet Filer, vælg Import.
Tryk Vælg fil og vælg filen, du vil importere.
Ved Import som leverandør har du to valgmuligheder:
Lad feltet være blankt, hvis kolonne A i din Excel-fil indeholder Branchekatalogets system-ID (13-cifre bestående af vvsnummer+leverendør-ID)
Vælg din virksomhed, hvis kolonne A i din Excel-fil indeholder jeres eget varenummer.
Under Importerede elementer kan du afgrænse udvalget af feltergrupper/kolonner, hvis du vil undgå import af udvalgte kolonner i din Excel-fil (fx afgræns til Generelt og Vedhæftede filer).
– Da systemet kun importerer genkendte kolonneoverskrifter, kan du sagtens tilvælge alle felter under Importerede elementer, uden det får betydning for felter, som ikke er inkluderet i importfilen.
Ved synlige undergrupper (markeret orange) kan du yderligere afgrænse hvilke felter, du ønsker at importere. Ikke alle felter kan afgrænses yderligere.
I tilfælde af nye produkter vil automatisk stå på “Spring over”. Ønsker du aktivt at oprette nye produkter i Branchekataloget (fx via Oprettelsesarket), skal du i stedet vælge “Tilføj”. Ved “Tilføj” bliver alle ukendte ID’er fra kolonne A, som ikke matcher din indstilling under Import som leverandør, anset som værende nye produkter og dermed blive oprettet som et nyt produkt.
I tilfælde af eksisterende produkter:
Her kan du vælge "erstatte", hvis du ønsker at overskrive eksisterende værdier med dataene i din fil.
Vælger du "færdiggør", udfylder du i stedet eksisterende huller (felter hvor der ikke er en værdi) eller tilføjer ekstra værdier – fx tilføjer du på denne måde et ekstra forpakningsniveau eller produktbillede (ATX015) eller anden fil uden at erstatte det originale.
OBS. Det er kun ved Vedhæftede filer-, Logistik- og Forpakningsfelter, at du kan tilføje ekstra dataværdier – ved alle andre felter vil nye/ekstra værdier ved valg af "færdiggør" blot blive ignoreret.
Tomme felter i importfilen overskriver eksisterende værdier i databasen: Hvis du ikke ønsker, at tomme felter skal overskrive eksisterende værdier i databasen, skal du vælge "nej". Ønsker du derimod at blanke felter/fjerne data (fx fjerne en værdi eller en tilknytning til et dokument/billede), skal du vælge "ja".
Tryk Importér når du har justeret importindstillingerne som ønsket.
Efter import kan du i pop up-vinduet se status for de importerede felter og værdier. Det er en god idé at læse rapporten grundigt igennem og tjekke, om importen har levet op til dine forventninger om mængden af modificerede eller oprettede produkter osv..
Senest opdateret d. 29. april 2026
Relateret guidemateriale

