Validering af Excel, BMEcat og xChange filer
Inden endelig import af dine produktdata, har du mulighed for at teste/validere dit Excel-ark, BMEcat eller xChange-fil.
Ved validering, bliver der genereret en logfil, hvori eventuelle fejl vil blive oplistet. Logfilen fortæller hvis og præcist hvor, der findes fejl i din fil.
Du har her muligheden for at rette fejlen i arket og importere filen endeligt. Hvis du ikke ændrer fejlen i din fil inden import, vil systemet ganske enkelt springe den ugyldige celle over og gå videre til næste celle med gyldig værdi. Derfor kan du risikere, at noget af dit data ikke bliver indlæst, hvis ikke værdierne er systemkorrekte eller bliver rettet.
Du kan validere alle typer Excel-ark også Branchekatalogets skabeloner.
Sådan gør du:
Validering af Excel:
Gå til menupunktet Filer, vælg Validering, vælg Excel
Vælg filen fra dit drev, som du vil validere. Afslut med at trykke Validér.
Åbn den downloade zip-fil og herefter .txt-filen. Logfilen vil punkt for punkt opliste alle fejl; i hvilket ark, række og kolonne, fejlen befinder sig i; hvad den ugyldige værdi er; og hvad du bør erstatte værdien med. Gennemgå hele logfilen for fejl og udbedre fejlene i dit Excel-ark til de systemaccepterede værdier.
Efter udbedringerne kan du endeligt importere din fil til Leverandør-PIM (læs evt. om Import af Excel).
Validering af BMEcat og xChange
Gå til menupunktet Filer, vælg ETIM xChange eller ETIM BMEcat 2025.
Vælg filen fra dit drev, som du vil validere. Afslut med at trykke Validér.
Åbn den downloade zip-fil og herefter .txt-filen. Filen vil fortælle dig, om der er formateringsfejl i filen, som skal udbedres, for at systemet kan afkode filen og indlæse dine data.
NB: Du kan komme ud for, at der øverst i logfilen står, at filen er ugyldig. Det er dog ikke ensbetydende med, at hele filen er ugyldig, da der blot kan være tale om nogle enkelte ubetydelige felter som “kontaktperson” og “adresse”. De resterende data i filen kan derfor godt være gyldige alligevel. Læs derfor hele logfilen igennem og tjek detaljerne. Er du i tvivl, om din fil er gyldig, så kontakt supporten.
Senest opdateret d. 29. april 2026
Relateret guidemateriale

