Tilføj og opdater data for dine produkter

Du kan tilføje og opdatere dine produktdata på flere fleksible måder:

  • Via gruppemodificering (masseeditering) i tabelvisningen (“Alle produkter”-visningen)

  • Ved enkeltvis produktændring

  • Vha. Excel eksport og import

  • Vha. BMEcat og ETIM xChange

 
 

 

Rediger data via tabelvisning

I tabelvisningen kan du se alle dine produkter samt filtrere og fremsøge en bestemt række af dine produkter. For at kunne se de ønskede felter i dine kolonner, skal du redigere opsætningen af din tabelvisning og ændre arrangementet af kolonner (læs evt. afsnittet Arrangement af kolonner (tabelvisning)).

Uanset om du ønsker at redigere data for et enkelt produkt eller en række af produkter, skal du følge anvisning givet i afsnittet Masseopdatering/Gruppemodifikation (tabelvisning). Antallet af produkter påvirket af dine ændringer angives ved at markere dem gule.

Rediger data via enkeltvis produktændring

  • I tabelvisningen, find det produkt, du ønsker at redigere. Tryk på Blyanten ud for produktet yderst til venstre.

  • I enkeltproduktvisningen er alle felter i Branchekatalogets datamodel inddelt i faner efter feltgruppen. Du kan se fanens navn/feltgruppen ved at holde musen over faneikonet eller trykke på det.

  • Under hver fane kan felterne være yderligere inddelt i sektioner for at samle relaterede felter.

  • Alle overskrifter eller felter med en blyant ud for, er redigerbare. Tryk på blyanten for at aktivere redigeringen. Indtast derefter din værdi ud for det ønskede felt. Tryk på Gem for at gemme dine data.

Eksempel 1: Vælg fanen Generelt, tryk på blyanten ud for Produktbeskrivelser, ændre Lang beskrivelse (DA), tryk Gem efter alle ændringer er foretaget.

Klik på billedet for at forstørre

Eksempel 2: Vælg fanen Ordre/bestilling, tryk på blyanten, ændre værdien for Prismængde, tryk Gem efter alle ændringer er foretaget.

Klik på billedet for at forstørre

  • Du kan benytte denne metode til at redigere alle dine data. 


I vores guidematerialet kan du finde afsnit, der går mere i dybden med tilføjelse og redigering af specifikke data m.m (fx Vedhæftede filer, ETIM, LCA m.m.).

Opdater produktdata vha. Excel eksport og import

Du har mulighed for at eksportere alle eller udvalgte produkter til Excel og opdatere dine produktdata herigennem. Afslutningsvist skal du importere dit Excel-ark til Leverandør-PIM for at gennemføre opdateringerne.

Læs mere om Eksport til Excel.

Opdater produktdata vha. BMEcat og ETIM xChange

Du har mulighed for at tilføje og opdatere dine produktdata ved at importere en gyldig BMEcat eller ETIM xChange fil.

Læs mere om Import af produktdata vha. xChange og BMEcat.

 


Senest opdateret d. 17. april 2026

Relateret guidemateriale

Forrige
Forrige

Ændring af standardindstillinger på din konto, import, og eksport

Næste
Næste

Søgning, filtrering og sortering af produkter