AI oversættelsesværktøj
I Leverandør-PIM finder du et indbygget værktøj, der kan hjælpe dig med at oversætte dine beskrivelsestekster, hvis du fx mangler den engelske version af din danske marketingtekst eller en bedre dansk version af dit engelske produktnavn.
Oversættelsesværktøjet er tilgængelig og håndteres på produktniveau. Når du åbner et produkt til redigering, finder du en dedikeret fane til oversættelser.
Sådan gør du:
Åben dit enkelte produkt til redigering. Gå til fanen AI produktbeskrivelse generering.
I visningen kan du se alle sprogafhængige felter, der er tilgængelige for det pågældende produkt.
Vælg og rediger først oversættelsesindstillingerne øverst i visningen.
Først vælger du dit kildesprog – det er ganske enkelt de tilgængelige data eller de data, du har størst tillid til.
Vælg derefter dit målsprog. Det er kun muligt at oversætte mellem dansk og engelsk.
Tilpas herefter de valgte felter, du vil påvirke. Du kan vælge fra feltgrupperne Generelt, Vedhæftede filer og Attributter.
Vær opmærksom på, at listen over felter, der kan oversættes, er dynamisk knyttet til kildesproget. Kun felter, der allerede er udfyldt og indeholder op til 2.000 tegn på dit valgte kildesprog, vil være tilgængelige for oversættelse.
Til sidst vælger du tilstanden for, hvordan dine data skal behandles. Erstatte vil overskrive al eksisterende indhold med de nye oversættelser, mens Færdiggør kun udfylder de manglende oversættelser.
I visningen er felterne overskueligt organiseret efter feltkategorierne. Du kan redigere kildefelterne, før du starter oversættelsen. De aktuelle tekster i formularen vil blive brugt til oversættelsen – ikke de tekster, der er gemt i systemet.
Når du er klar, klikker du på Oversæt, og AI-værktøjet oversætter felterne. De påvirkede felter vil være markeret med gult.
Gennemgå herefter alle felterne og rediger teksten manuelt hvis ønsket. Dette sikrer, at din tekniske terminologi er 100 % korrekt, før den går live.
Når du er tilfreds, klikker du på Gem.
Du kan gentage denne process for alle produkter, du vil generere oversættelser på.
Tilstand for dataudfyldning: Erstatte
vs færdiggør
Senest opdateret d. 9. februar 2026
Relateret guidemateriale

