Step by step: Arbejd i skabelonen til vedhæftede filer

1. Udfyld Attachments-mappingskabelonen

Skabelon til vedhæftede filer.
Klik på billedet for at forstørre

  • Download og åbn den seneste version af Branchekatalogets skabelon til vedhæftede filer – klik her for dansk version og her for engelsk version

  • Skriv dit 4-cifrede leverandør-ID i celle B6. ID’et er vigtigt for at tilknytningen af dine filer kan blive mappet korrekt.

    Hvis ikke du kender eller kan huske dit leverandør-ID, kan du finde det her:

    • De sidste 4 tal af dit brugernavn til Leverandør-PIM

    • De sidste 4 tal i dine produkters Produkt-ID (Leverandør-PIM)

    • Skriv til os for at få det oplyst

  • Indsæt dine varenumre (Leverandørens varenummer) i kolonne C, som skal have tilknyttet filer. Dit varenummer må kun optræde i kolonnen én gang.

    • Har du ikke eget varenummer, så indsæt i stedet Branchekatalogets 13-cifrede system-ID.

  • Skabelonen er inddelt i 8 kolonnesæt, hvor hvert sæt gælder oplysninger for én fil. Fra kolonne E-K behandler du data for den første fil, der skal tilknyttes ét eller flere af produkterne. Næste fil behandler du fra kolonne S-Y osv...

  • Filtype: Vælg filtypen for den første vedhæftede fil i celle E5 ved at trykke på pilen og vælge filtypen fra listen – f.eks. Primær produktbillede. Det er også muligt at fremsøge den ønskede filtype ved at skrive i cellen.  

  • Uploades fil til Branchekataloget: Gå til celle F6 og vælg "JA" eller "NEJ" til, om din fil uploades til din diskplads i Branchekataloget.

    • Hvis "JA": Gå til celle G6 og skriv det eksakte filnavn (du skal kun skrive filnavnet, ikke hele filens URL).

      • HUSK at uploade dine filer til din Diskplads i Leverandør-PIM, hvis ikke det allerede er gjort. Hvis filen anvendes til flere produkter, skal den kun uploades én gang. Du gentager blot filnavnet i kolonne G for de relevante produkter.
        HUSK desuden at tjekke om filnavnet indeholder ikke-systemgodkendte tegn! Læs mere om det i vores Best practice guide.

    • Hvis "NEJ": Gå til celle H6 og skriv det fulde link/URL til filen, der ligger på en ekstern, gyldig og offentligt tilgængelig filplacering (f.eks. jeres egen filbank). Hvis flere produkter skal knyttes til den samme fil, så indsætter du blot det samme link i de relevante celler i kolonne H.

  • Sprog: Hvis din fil findes på et bestemt eller flere sprog (fx en manual på dansk, engelsk og tysk), så angiv disse i kolonne I. Du kan finde gyldige landekoder i “Info”-arket.

  • Udstedelsesdato og udløbsdato: Hvis din fil har en udstedelsesdato og/eller en udløbsdato, fx ved en GDV-godkendelse eller EPD, angiv da disse datoer i kolonne J og K.

  • Gentag for alle dine varenumre. Hvis et produkt ikke skal have den pågældende fil tilknyttet, kan du blot efterlade cellerne tomme.

  • Tilføj flere filer ved at gentage trin 4-9 i de følgende kolonnesæt.

 

Sådan udfylder du skabelonen til vedhæftede filer.
Klik på billedet for at forstørre

Sådan udfylder du skabelonen til vedhæftede filer.
Klik på billedet for at forstørre

 

2. Importér til Leverandør-PIM


Når du har tilknyttet den ønskede mængde filer til produkterne, skal du gemme din Attachments-mappingskabelon og importere den til Leverandør-PIM.
Du kan læse guiden til Import af Excel eller se videoen Import af Excel.

 

Importindstillinger ved import af attachments-skabelonen.
Klik på billedet for at forstørre

 
  • I Leverandør-PIM, vælg Filer > Import

  • Vælg din udfyldte skabelon

  • Under Import som leverandør skal du vælge din egen virksomhed (altså lad ikke feltet være blankt). Dette indikerer, at systemet skal arbejde ud fra dine egne varenumre i kolonne C i skabelonen.

    • Har du dog anvendt Branchekatalogets system-ID frem for eget varenummer, skal du lade feltet være blankt.

  • Under Importerede elementer skal du tilvælge Vedhæftede filer. Herefter du mulighed for yderligere at afgrænse præcist de typer filer, som du har tilføjet i skabelonen.

  • I tilfælde af nye produkter skal du vælge Spring over.

  • I tilfælde af eksisterende produkter skal du vælge:

    • Erstatte, hvis du vil erstatte de nye filer med eventuelle eksisterende filer af samme type.

    • Færdiggør, hvis du vil tilføje endnu en fil af samme eksisterende type.

  • Afslut med at tykke Importer.


Efter import er dine filer knyttet til produkterne, og du kan se de forskellige vedhæftninger ved at gå ind på det enkelte produkt og derefter vælge fanen Vedhæftede filer.

 

Senest opdateret d. 24. februar 2026

Relateret guidemateriale

Forrige
Forrige

Step by step: Masseediter billeder og filer i Leverandør-PIM via tabelvisningen

Næste
Næste

Step by step: Arbejd i Excel-udtræk