LCA (life cycle accessment)
Bygningsreglementet har fra d. 1/1/2023 krav om livscyklusberegninger (LCA) for en del af byggevarerne, og dette gælder specifikt for byggerier over 1000m2. Disse krav betyder, at der ikke gives bygge- eller idrifttagningstilladelser, før byggeriets klimapåvirkning er dokumenteret. Desuden skærpes kravene yderligere fra 2025 og frem til 2031.
Hvis I ikke kan levere en LCA-beregning, er der stor risiko for, at jeres produkter bliver fravalgt til byggeriet.
Dokumentationen af LCA-beregningen kan fx ske via egen EPD (Environmental Product Declaration) eller ved at henvise til en generisk LCA-beregning fra en anerkendt database – eksempelvis ÖKOBAUDAT.
Find mere information om dokumentationskravne
Har du dine egne EPD'er eller LCA-beregninger?
Hvis din virksomhed har fået udarbejdet egne EPD'er eller LCA-beregninger for jeres produkter, kan du i Branchekataloget tilknytte eksisterende data og filer til dine produkter:
Du har mulighed for at uploade EDP-deklarationer som tilknyttede filer til dine produkter (som PDF under MIME-kode MD54)
Endnu bedre: du kan fremsøge og tilknytte EPD-deklarationer og LCA-beregninger fra eksisterende platforme med vores LCA-værktøj
I Branchekataloget har vi lavet en integration til ECO-portal, som giver jer mulighed for at indhente al jeres LCA-data og eventuelle EPD'er ind på de af jeres produkter, der måtte være omfattet af det.
ECO-portal er en "paraplydatabase", der dækker over en lang række europæiske EPD-programoperatører.
Via denne integration til ECO-portals database kan vi fra Branchekatalogets Leverandør-PIM fremsøge og indhente alle EPD-deklarationer og data for tilgængelige LCA-datasæt. Dvs. når du tilknytter en EPD eller et LCA-datasæt via Leverandør-PIM, eller tilføjer LCA-datasættets UUID-nummer via Excel, bliver dataen automatisk indhentet og tilknyttet dit produkt. Således kan grossister og andre databrugere hente LCA-data (sammen med al øvrig produktdata) for dine produkter.
Hvis du vil vide mere om EPD'er, har Social- og Boligstyrelsen udarbejdet slidepakker om EPD’er på byggevarer, hvor hver pakke stiller skarpt på et specifikt emne om EDP'er. Du kan læse mere her.
Har du ikke LCA-data i form af egen EPD?
– så kan du måske komme lang med at anvende generiske LCA-data
De generiske datasæt fra ÖKOBAUDAT er officielle og godkendte, og udgør også grundlaget for Bygningsreglementets "Bilag 2 - tabel 7" samt beregninger i LCA-værktøjet LCAbyg.
ÖKOBAUDAT er en standardiseret database til miljøvurdering af bygninger/byggerier. Databasen drives og ejes af det tyske Bundesministerium für Wohnen, Stadtentwicklung und Bauwesen. Databasen indeholder livscyklusvurderingsdatasæt om byggematerialer, konstruktion, transport, energi og bortskaffelse. Datasættene er af høj kvalitet og kan bruges i forskellige bygningsvurderingssystemer. Dataene er offentligt tilgængelige uden omkostninger. Der er mere end 1400 datasæt til byggeprodukter, der er i overensstemmelse med EN 15804 og BNB.
ÖKOBAUDAT opdateres løbende og er den obligatoriske database for LCA-værktøjet LCAbyg.
I Branchekataloget er vi koblet op til ÖKOBAUDATs database, og derved kan vi fra Branchekatalogets Leverandør-PIM fremsøge og indhente alle data for tilgængelige LCA-datasæt. Dvs. når du tilknytter et LCA-datasæt via Leverandør-PIM eller tilføjer LCA-datasættets UUID-nummer via Excel, bliver LCA-data automatisk indhentet og tilknyttet dit produkt. Således kan grossister og andre databrugere hente LCA-data (sammen med al øvrig produktdata) for dine produkter.
Ønsker du en nem og billigere metode til at få egne EPD’er?
– så kan du få stor nytte af det partnerskab, Branchekataloget har indgået med One Click LCA.
I Branchekataloget ønsker vi, at alle vores medlemmer, leverandører og producenter har adgang og mulighed for at deltage og bidrage til den bæredygtige overgang uden at økonomien knækker nakken på dem. Samtidig ønsker vi, at den generelle databasis vedrørende miljødata øges i Branchekataloget, til gavn for hele bygge- og anlægsindustrien.
Derfor er vi glade for at have indgået et partnerskab med OneClick LCA for at tilbyde vores medlemmer en fornuftig, enkel og overkommelig tilgang til at producere og offentliggøre høj kvalitet EPD'er - til en betydeligt lavere pris.
Hjælpeværktøjer og ressourcer
Bygningsreglementets "Bilag 2 - tabel 7" kan være svær at finde rundt i – vi har lavet en version, der er nemmere for jer at overskue.
Videncenter om Bygningers Klimapåvirkning har 3 korte film og flere webinarer, der går i dybden og gør dig klogere på LCA.
Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger har samlet en FAQ, der kan gør dig klogere på klimakravene og relevante datoer.
BUILD, der står bag livscyklusberegneren LCAbyg, har flere IT-værktøjer, der kan hjælpe dig på vej med diverse klimaberegninger.
Har du brug for hjælp?
I Branchekataloget er vi desværre ikke eksperter i at vejlede om hvilke LCA-datasæt, I bør anvende til jeres produkter, men vi har derimod gjort vores bedste for at give jer værktøjerne til at tilknytte LCA-data til jeres produkter, så I har muligheden for at imødekomme Bygningsreglementets krav til oplysning af livscyklusberegninger.
Har I derfor spørgsmål til, hvordan værktøjet anvendes i Branchekatalogets Leverandør-PIM, så tøv ikke med at kontakte vores support.
Relateret guidemateriale