Sådan sletter du produkter (markeres som “Udgået”)

Som udgangspunkt kan produkter ikke slettes fra databasen, men derimod få status som ”Udgået”.

For de pågældende produkter skal du tildele en label ved navn ”Slettes” - ønskes slettet (varen udgår). Kun Branchekataloget kan ændre den faktiske status på dine produkter, hvorfor du i stedet kan anmode om sletmarkering ved at anvende en label. Når du har tilføjet en “Slettes”-label på dine produkter, vil Branchekataloget efterfølgende ændre status på produkterne.

Som leverandør vil du ikke blive faktureret for udgåede produkter.

 
 

OBS! Når produkter sletmarkeres (har status som 'Udgået'), så har du ikke længere retten til at markedsføre og associere dine produkter med vvsnummeret. Du mister således brugsretten til vvsnummeret, med mindre du igen får aktiveret vvsnummeret. Læs mere under vilkår.

 
 

Der er 3 metoder til at sletmarkere dine produkter:

  1. Sletmarker direkte i Leverandør-PIM læs hvordan

    Denne metode er bedst, hvis du skal sletmarkere få produkter eller nemt kan sortere eller fremsøge de relevante produkter.

  2. Sletmarker i Excel-udtræk læs hvordan

    Denne metode er god til, hvis du har brug for at lave en mere avanceret filtrering på dine produkter, eller hvis du er mere komfortabel med at arbejde i Excel end PIM.

  3. Sletmarker vha. en skabelon (Excel) læs hvordan

    Her skal du i forvejen kende dine produkters produkt-id, der evt. kan kopieres fra en eksisterende Excel-fil.

 

 

Sletmarker produkter direkte i Leverandør-PIM

Sletmarkering af produkter via produktoversigten i Leverandør-PIM.
Klik på billede for at forstørre

  1. Log ind i Leverandør-PIM og gå til fanen Produkter > Produktoversigt. Find kolonnen “Labels” i tabelvisningen, eller gå til Arrangement af kolonner, hvis den ikke er synlig.

  2. I Labels-kolonnen, tryk på Gruppemodifikation (den lille blyant), og vælg S-Slettes fra “Tilføj labels”-listen. Tryk OK.

  3. Markér de produkter gule, du ønsker at slette – eller tryk på ☑︎ (fluebenet) til venstre over tabellenvisningen for at markere alle synlige produkter i produktoversigten.

    Lav evt. en filtrering eller søgning for nemt at finde de ønskede produkter, fx ved at fremsøge en række varenumre fra et Excel-ark. Du kan læse om Søgning, filtrering og sortering af produkter her.

  4. I modifikationsvinduet til højre trykker du Anvend ændring.

 
 


Dine produkter er nu markeret til at blive slettet, og efterfølgende vil Branchekataloget ændre produktstatus til "Udgået".

Du kan fortryde handlingen ved at bruge samme metode, men i stedet vælge fra “Fjern label”-listen og fjerne markeringen.

 

 

Sletmarker produkter i Excel-udtræk

Klik på billedet for at forstørre

Læs evt. om Eksport af Excel og Import at Excel.

  1. Start i Leverandør-PIM og vælg de ønskede produkter (evt. vha. filtrering) og marker dem gule.

  2. Gå til fanen Filer > Eksport > Excel. Under Eksporterede elementer skal du markere ud for Labels.

  3. I dit Excel-ark: I kolonnen Labels angiver du “Slettes” ud for de produkter, du ønsker skal udgå.

  4. Slut med at importere dit Excel-ark til Leverandør-PIM. Gå til Filer > Import. Under Importerede elementer skal du huske at vælge Labels.

  5. Dine produkter er nu markeret til at blive slettet, og efterfølgende vil Branchekataloget ændre produktstatus til "Udgået". Du kan se sletmarkeringen med at fremvise kolonnen Labels i produktoversigten i Leverandør-PIM.

 

 

Slemarker vha. en skabelon (Excel)

Ved denne metode genererer du en tom Excel-skabelon, hvor du selv kan indsætte dine varenumre i kolonne A.

Klik på billedet for at forstørre

  1. I Leverandør-PIM, gå til fanen Filer > Excel-skabeloner

  2. Under Skabelonelementer (vælg feltgrupper/felter) skal du markere ud for Labels. Tilpas de resterende felter som nødvendigt.

  3. Tryk Hent.

  4. I Excel-skabelonen udfylder du kolonne A med dine produkt-ID’er – det kan både være dine egne varenumre eller Branchekatalogets system-ID.

    I kolonne C, “Labels”, skriver du “Slettes”.

  5. Slut med at importere dit Excel-arket til Leverandør-PIM. Under Importerede elementer skal du huske at vælge Labels. Læs evt. om Import af Excel.

  6. Dine produkter er nu sletmarkerede, og efterfølgende vil Branchekataloget ændre produktstatus til "Udgået". Du kan se sletmarkeringen med at fremvise kolonnen Labels i produktoversigten i PIM.

 
 

Senest opdateret d. 7. juli 2026

Relateret guidemateriale

Forrige
Forrige

Sådan opretter du nye produkter

Næste
Næste

Ændring af produktets status