Hvad er produktdata?
Alle de efterspurgte produktdata har vi opdelt i forskellige kategorier, og dem vil vi gennemgå og forklare nærmere her på siden. Du kan finde en oversigt nedenfor og klikke dig ind under den type data, du har brug for viden om.
Helt overordnet er produktdata (også kendt som stamdata) en samling af alle de informationer, der beskriver et produkt. Helt præcist det produkt, du gerne vil sælge som leverandør eller indkøbe som grossist eller anden kunde. Derfor skal dine produktdata bestå af alle de informationer, som er relevante for dine kunder og dine kunders kunder.
Branchekataloget sikrer at du kan indsende alle relevante produktdata, ved at vi løbende ajourfører vores datamodel, så den matcher krav fra alle branchens aktører.
Generelle data
De informationer som er relevante for alle produkter, samt grundlaget for tildeling af Vvsnumre
Tekniske data
Produktspecifikationer: Klassificering og tekniske attributter i henhold til ETIM-standarden
Betingede data
Særlig produktdokumentation vedr. certificeringer, godkendelser, miljø og bæredygtighed m.v.
Attachments / Filer
Produktbilleder, brochurer, dataark, vejledninger, miljømærker mm.
Branchekatalogets datamodel
Hvis du ønsker et overblik over hvilke data og dokumentationskrav der er i Branchekataloget, kan du udforske vores gældende datamodel.
Relateret guidemateriale
Generelle data
De generelle data er helt essentielle, når grossister skal hjemtage og lagerføre en varer, og for at de kan sælge varerne videre på deres webshops.
De oplysninger der gør sig gældende for alle produkter, kalder vi for ’generelle data’. Disse oplysninger er essentielle, når leverandører skal have oprettet et nyt vvsnummer i Branchekataloget.
De generelle data kan inddeles i følgende fem kategorier. Her får du en kort forklaring på, hvad oplysningerne dækker over.
Det er væsentligt for grossister at kende de fysiske forhold i forholdt til at hjemtage varer til lager. For nogle grossister er det faktisk de allervigtigste data at få oplyst. Det giver svar på, hvor meget plads, der skal afsættes på lageret. Kan varerne stables på paller, eller hvordan er mål og forpakningsoplysninger.
-
Helt grundlæggende er det nødvendigt at kunne skelne alle varer fra hinanden. Det giver sig selv, at en varer må kunne identificeres for at den kan fremsøges i kataloget i første omgang. Når vi taler om identifikationsdata dækker det derved over oplysninger som vvsnummeret, leverandørens varenummer, EAN/GTIN mv. For at kunne kategorisere varen i Branchekataloget i første omgang, må vi altså have disse oplysninger på plads.
-
Herefter skal varen kunne inddeles i den rigtige klasse. Her taler vi blandt andet om ETIM-klassen, der kan definere, hvilke oplysninger der er yderligere relevante for lige præcis den ene vare. Her vil der for eksempel forventes forskellige oplysninger for hhv. et toilet eller en ventil. Udover ETIM-klassen dækker klassifikationsdata blandt andet også over toldkode og toldpositionsnummer, der er vigtige i forhold til handel mellem lande, samt UNSPC, der er krav, når der skal handles med visse lande og organisationer.
-
For varer i alle brancher er beskrivelser og billeder en nødvendighed – Det gælder også for vvsprodukter. Derfor stiller Branchekatalogets kunder blandt andet også krav til billeddokumentation, marketingbeskrivelser, fakturatekster og udenlandske betegnelser. Det handler først og fremmest om videresalg. Marketingoplysninger er nødvendige data for grossisterne, når de skal sælge en vare videre. Men det handler også om videresalg i første led. Leverandører får svært ved at sælge en vare i første omgang, der er usynlig. Hvem vil købe et toilet, man ikke kan se et billede af først? Det er aldrig sjovt at købe ind i blinde – Igen, man vil gerne se skjorten, før man lægger den i kurven. Det kan også være, at varerne skal ud til en slutbruger, der indgår i et internationalt byggeri, hvor betegnelsen på engelsk eller tysk eller noget helt tredje vil være nødvendig. Billede og link til leverandørens egen hjemmeside giver også god mening, hvis varen skal gøres synlig for grossisterne.
-
I forbindelse med indkøb af varer er oplysninger som pris, ordremængde samt leveringstid vigtige. Når der anmodes om priser dækker dette over listeprisen mellem grossist og leverandør, og det er vigtig viden, når en grossist skal udregne kostpriser.
-
Det er væsentligt for grossister at kende de fysiske forhold i forholdt til at hjemtage varer til lager. For nogle grossister er det faktisk de allervigtigste data at få oplyst. Det giver svar på, hvor meget plads, der skal afsættes på lageret. Kan varerne stables på paller, eller hvordan er mål og forpakningsoplysninger.
Relateret guidemateriale
Tekniske data (ETIM)
Prøv at forestille dig dette scenarie: Du mangler en skjorte til en festlig begivenhed, og du vil gerne købe den på nettet. Du går ind på en side med tøj i alle former, størrelser og farver. Der er tusindvis af varer, men heldigvis kan du klikke på ’filtre’ og vælge, at det skal være en skjorte i størrelse XL, den skal være orange, og så må den max koste 500 kroner. Nu får du måske 43 skjorter frem, som du kan vælge imellem, og de passer alle til dine ønsker. Hvis siden ikke havde haft en filter-funktion, gætter vi på, at du ville finde en anden portal. For hvem gider, at sidde og scrolle sig igennem bukser, kjoler, tørklæder, sko mv, hvis de bare vil have en orange skjorte? Det samme gør sig gældende for andre portaler – også leverandører af Vvsprodukter.
Farve, størrelse, skyllemængde, materiale, tryk-klasse, og vi kunne blive ved. Det er alle eksempler på tekniske stamdata. Det er dog også eksempler på oplysninger, der ikke nødvendigvis er relevante for alle produkter. Ikke desto mindre er de oplysninger, der faktisk er mulige at angive for et produkt enormt vigtige, når varen skal sælges. Det er informationer, som både grossister, installatører, arkitekter, ingeniører og myndigheder, har brug for, når lageret skal fyldes og når byggerier skal planlægges.
Men hvad er det så for nogle specifikke oplysninger, der efterspørges for lige netop det produkt en leverandør skal sælge? Det er heldigvis ikke noget, leverandøren selv behøver regne ud. Her kommer en standard, der kaldes ETIM, ind i billedet.
Hvad er ETIM?
Når vi i Branchekataloget taler om tekniske data, er det i henhold ETIM standarden.
ETIM, der er en international klassificering af produkter, og har flere fordele.
For det første inddeles produkter let i varegrupper (ETIM-klasser), og når først ETIM-klassen er valgt, vises præcis det sæt informationsfelter (features), som er relevante for det pågældende produkt.
Dette er bl.a. smart ved fremsøgning af produkter. F.eks. søger installatøren ikke nødvendigvis på Brand eller Vvsnummer, når der søges efter et toilet. Måske søges der på en bestemt tilslutningsdiameter eller et materiale, og er denne information ikke tilgængelig, vil toilettet aldrig blive vist ved søgningen. De tekniske data skaber altså synlighed for dine varer og gør det nemmere at sælge dem. Tænk på skjorten. Var farven ikke angivet på den orange skjorte, ville den aldrig være dukket op i din søgning.
Installatører, ingeniører, arkitekter, sågar myndigheder har brug for at kunne søge efter specifikke produkter. En arkitekt tænker måske på, om toilettet er kompatibelt med rummet, og for installatøren er tilslutningsmuligheden vigtig. Myndighederne må slet ikke søge efter varer blot på brandet, da det er konkurrenceforvridende.
Så jo flere data du tilknytter dine varer, desto større sandsynlighed er der for at kunden finder netop dine varer, og at du dermed vinder ordren.
International dataudveksling
Skal vi nørde lidt og sætte lidt flere ord på selve ETIMs formål og fordele, så er det som sagt en international klassificering eller standard, der inddeler produkter i klasser, der hver er tilknyttet en unik kode. Det er en kodebaseret dataudveksling, der gemmer på forskellige nyttige oplysninger. Det kan blandt andet være oversættelser til forskellige sprog. Alle lande, der er understøttet af ETIM kan benytte koderne, og derfor bliver udvekslingen af data meget nemmere. Og på den måde sikres også, at der tales om et produkt på samme måde her, som i de øvrige medlemslande. Ens produkter sammenlignes ud fra samme parametre. Toilettet beskrives på samme måde i Finland som i Danmark.
Du kan læse mere om ETIM på ETIM Internationals hjemmeside.
Relateret guidemateriale
Betingede data (produktdokumentation)
Produktdokumentation og dokumentationskrav
Miljømærkninger, drikkevandsgodkendelser, bæredygtighedsordninger, EPD/miljøvaredeklarationer, sikkerhedsdatablade...
Det er nogle af overskrifterne for den type data, vi hos Branchekataloget kalder betingede data eller betingede ordninger.
Hvorvidt byggeri og renovering skal tænkes grønt er ikke længere et valg men et lovkrav, og derfor stilles der også flere og flere krav til dokumentation vedrørende miljø, bæredygtighed og cirkulær økonomi.
De oplysninger, betingede ordninger dækker over, er altså højt efterspurgte data fra branchen, og det vil blandt andet sige kunder og brugere af Branchekataloget men også de næste led i værdikæden – herunder bygherrer, arkitekter, ingeniører og installatører.
Felterne er forholdsvis nye og er udarbejdede af Branchekatalogets stamdataudvalg, der repræsenterer branchen og dennes behov.
Man kan sige, at argumentationen for at gøre lige præcis denne type data tilgængelig, når en leverandør opretter sin vare i Branchekataloget, er den samme som for al anden data, vi efterspørger. Des flere oplysninger, jo flere søgninger vil føre til varen, og den vil blive mere synlig og attraktiv for kunden.
De betingede ordninger er dog ekstra vigtige at udfylde grundet netop lovkrav, men i særdeleshed også den nuværende samfundstendens, der bare råber på grønt, grønt, grønt.
Al data er vigtig!
Hos Branchekataloget er alle produktdatafelter obligatoriske, også selvom et pågældende felt ikke nødvendigvis er relevant for produktet, eller et produkt ikke er underlagt en bestemt ordning.
Det er nødvendigt for alle i vvs-værdikæden (grossister, bygherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, energiberegnere, og installatører) at kende til så meget om produktet som muligt, og ikke-udfyldte, tomme datafelter er ikke til nogen hjælp.
Det er derfor pålagt at udfylde alle datafelter med enten en reel dataværdi eller med værdien “N/A”. På denne måde er der større datagennemsigtighed, og alle databrugere kan bedre gennemskue, hvilke ordninger og krav produktet faktisk er underlagt.
Du kan læse alt om anvendelsen af “N/A” her.
Husk vigtig dokumentation!
Foruden produktblade, manualer og anden relevant dokumentation er det særdeles vigtigt at vedhæfte dokumentation, der relaterer sig til betingede ordninger.
Med forventningerne og kravene til bæredygtige produkter er det ikke nok at svare Ja eller Nej til, om dit produkt er godkendt til drikkevand eller har en EPD-deklaration, når du udfylder felterne for betingede ordninger – det skal selvfølgelig også dokumenteres.
Så er dine produkter underordnet diverse godkendelser, miljømærker og certificeringer – og du har svaret JA i felterne for betingede ordninger – er det meget vigtigt at huske at vedhæfte den korrekte dokumentation til dine produkter, så interesserede altid kan se bæredygtigheden af dit produkt.
Proceduren for at tilføje denne type dokumentation er præcis den samme som andre attachments (vedhæftede filer) beskrevet i vores guidemateriale.
Betingede ordninger i praksis
Betingede ordninger er grupperet i temaer, som er de miljøprægede spørgsmål udvalgt af Branchekatalogets stamdataudvalg, hvori der ligger en række ordninger, mærkninger, godkendelser m.m.. Til hvert af disse hovedspørgsmål/teamer skal man som mininum skal svare JA/NEJ.
Svares der JA til et hovedspørgsmål såsom "Er produktet omfattet af godkendelser, mærkningsordninger eller certificeringer for vand?". Svares der JA til sådan et spørgsmål, kan der ligge et sæt af forskellige underliggende ordninger, der også kræver stillingstagen samt dokumentation.
Svares der NEJ, vil de underliggende spørgsmål automatisk blive markeret med “N/A”.
Et eksempel:
Du svarer JA til hovedspørgsmålet "Er produktet omfattet af godkendelser, mærkningsordninger eller certificeringer for vand?"; herefter skal du fortælle, hvilke ordninger produktet er omfattet af. Du svarer NEJ til Svanemærket, Energiklasse m. m., men JA til "Er varen GDV-godkendt"; herefter er der nye felter som GDV-nummer og -udløbsdato, der skal oplyses. Og sådan fungerer det for alle felterne i kategorien betingede ordninger.
I disse instanser er dokumentation vigtig, men det kan være svært at finde rundt i alle de forskellige ordninger og krav. Vi har derfor på denne side samlet information om disse til at hjælpe jer med at skabe et overblik. Se dokumentationskravene for de forskellige ordninger.
Herunder kan du se den fulde liste af Betingede Ordninger.
Vejledning til dokumentation og miljømærkninger
Det kan være svært at finde rundt i alle de forskellige ordninger, mærkninger og godkendelser, som er relevante for dine produkter.
Derfor har vi lavet en kort summering af de relevante ordninger for vores branche. Her kan du også se, hvilke dokumentationskrav, der hører med til mærkningerne, og hvilken attachment-kode (ATX-kode) de skal klassificeres under.
OBS! Husk altid at besøge den oprindelige hjemmeside for at finde den mest opdaterede og fulde information. Dette er blot en kort beskrivelse som hjælp til vores leverandører og databrugere.
Senest opdateret d. 18. november 2024
Relateret guidemateriale
“Best practice” for produktbilleder
Produktbilleder understøtter dit salg!
Hvad end der er tale om slutkundens beslutningsproces eller den forudgående identifikation af et relevant vareudvalg, spiller produktbilleder en stor rolle. Det kan være netop dine billeder, der gør, at dine produkter vælges frem for konkurrentens. Og er der ikke en visuel repræsentation af dit produkt i form af et eller flere produktbilleder, kan dit produkt ende med at blive fravalgt.
Hvad:
Et produktbillede er et retvisende og fotorealistisk billede (eller rendering) af produktet, typisk på en transparent eller neutral baggrund.
I Branchekatalogets Leverandør-PIM registreres produktbilleder typisk med koden Primær produktbillede (ATX015). Dog kan man med andre attachment-koder (ATX-koder) specificere andre typer af produktbilleder: Eksempelvis Øvrigt billede (ATX018), Tegning (ATX011) m.m.
Du kan se en oversigt over alle filtyper og deres ATX-kode her.
Filtype:
Filtypen for et produktbillede bør altid være .jpg eller .png (.png anvendes ved fritlagte billeder med transparent baggrund)
Filtyper så som .tif og .psd kan godt transporteres via Branchekataloget ud til databrugere, men vi anser ikke disse som gyldige formater til at rendere og dermed udstille i kundeløsninger. Hvis sådanne filer tilknyttes til produkterne, vil de således kun være tilstede som vedhæftninger katagoriseret som Andet (ATX99) og ikke som produktbillede (ATX015 eller ATX018).
Filnavn:
For at sikre at alle gængse systemer kan håndtere dine filer bør du følge denne best practice for navngivning af filer: 'a-zA-Z0-9_-', 'delimiter/mellemrum' => '_'
Filnavn forklaret:
Filnavne bør udelukkende indeholde store eller små bogstaver fra a-z og tal fra 0-9. Undlad mellemrum og anvend i stedet underscore '_'. Indeholder dit filnavn et mellemrum vil systemet automatisk ændre det til underscore ved import, og din mapping af filen til vvsnummeret kan derefter være forkert!
Alle andre karakterer godtages ikke – dvs. karakterer som eksempelvis æøå!/-#€§$',
Et filnavn indeholder kun ét punktum '.' og det er før angivelsen af filtypen. Eksempelvis billede01.jpg
Vær derfor opmærksom på: Hvis du uploader filer med ugyldige filnavne til Branchekatalogets Leverandør-PIM, vil disse automatisk omdøbes til et filnavn der overholder reglen 'a-zA-Z0-9_-', 'delimiter/mellemrum' => '_'.
Størrelse:
Hos Branchekataloget modtager vi det bedst mulige produktbillede, som leverandøren kan levere.
Hellere et produktbillede, der ikke heeeelt lever op til nedenstående tommelfingerregel, end intet produktbillede.
Vores tommelfingerregel lyder:
For at opnå den bedste oplevelse med et produktbillede, bør billedstørrelse og opløsning følges ad. For at billedet kan anvendes i moderne webshops bør et billede være minimum 800-1200 px på den korteste led, og gerne 300dpi (dog minimum 72dpi).
Af hensyn til hastigheden på de sites, hvor produktbillederne skal vises, anbefales det også at filen fylder så lidt som muligt, men uden at det går væsentligt ud over den visuelle kvalitet af billedet.
Best practice lyder, at et produktbillede ikke bør overstige 200kb (kilo byte), men vi ved at dette kan være en udfordring. Dog bør et almindeligt produktbillede ikke overstige 1mb (mega byte).
Hvordan:
Filer kan uploades på din diskplads hos Branchekataloget, eller der kan leveres dynamiske links (URL), der peger direkte ned på den enkelte fil i leverandørens eget servermiljø.
NB! Hvis der leveres et link direkte til leverandørens egen server, er det et krav at linket/filen kan tilgås uden krav om password eller anden form for beskyttelse.
Filer/links kan knyttes sammen med de relevante produkter direkte på produktet i Leverandør-PIM eller vha. Excel.
Se mere i vores guidemateriale.
3 gode råd om billeder
1. Størrelse og opløsning
Billedstørrelse og kvalitet skal være brugbar til flere platforme; eksempelvis e-handelsproduktsider, avisannoncer og katalogproduktion. Billeder, du uploader hos Branchekataloget, bør derfor minimum være 1200px på den længste led (gerne mere).
Små billeder eller grynede (pixelerede) billeder fortæller ikke en god historie. Derimod kan det tolkes som om at produktet er af ringe kvalitet.
2. Flere billeder
Tilknyt gerne flere billeder til det samme produkt. Vis dit produkt fra flere vinkler. Billeder af produktet i en brugskontekst (miljøbilleder) kan også fortælle en historie, som selv den mest omfattende databeskrivelse ikke kan klare.
Målskitser er også velsete, da produktets mål i visuelt format kan give en bedre forståelse af produktets størrelse.
3. Fremhæv features
Har dit produkt nogle egenskaber eller features, der gør produktet unikt i forhold til konkurrenternes? – så kan du med fordel fremhæve disse med nærbilleder.
Relateret guidemateriale
Anvendelse af “N/A” (not applicable)
Branchekataloget har indført en funktion, hvor du kan anføre værdien "N/A" (not applicable) for felter i systemet, hvor data ikke kan leveres af forskellige årsager. Det er vigtigt at bruge "N/A" med omhu og kun, når det er berettiget. Faktiske data er afgørende for marketing og salg af dine produkter og kan også være lovpligtige.
Formålet med denne funktion er at skelne mellem felter med en reel dataværdi, tomme felter og felter, hvor data ikke kan leveres ("N/A"). Vi forventer, at datafelter altid udfyldes med enten en reel dataværdi eller "N/A". Denne funktion skal gøre det nemmere for alle – leverandører, grossisterne og os i Branchekataloget – tydeligt at se, at der er taget stilling til alle felter.
Læs her, hvordan du kan bruge "N/A" i Branchekataloget.
Alle datafelter hos Branchekataloget bliver betragtet som obligatoriske, og derfor skal samtlige datafelter for alle produkter være udfyldt med en værdi. Tomme felter er ikke længere acceptable og lægger an til kontakt fra os eller grossisterne. Men ikke alle felter er relevante eller mulige at udfylde med en faktisk dataværdi for alle produkter. I disse tilfælde skal du gøre som følgende:
Identificer felter, hvor data ikke kan leveres
Dette kunne eksempelvis være, at data ikke er relevant for produktet, data ikke eksisterer, eller at forretningsmæssige årsager forhindrer jer i at levere data. Disse felter bør udfyldes med "N/A", så det er tydeligt, at der er taget stilling til feltet, og vi ikke kan forvente reel data her.
Udfyld alle andre felter med faktiske data
Når du har identificeret i hvilke felter, der skal anvendes "N/A", bør alle resterende felter være udfyldt med reelle dataværdier.
Vi forventer, at alle datafelter altid udfyldes med enten en reel dataværdi eller "N/A". Hvis et felt stadig er tomt, vil vi tolke det som manglende data og fortsat kontakte dig for at få det udfyldt.
Opdater dine data løbende
Vi opfordrer dig til løbende at gennemgå dine produkter i Leverandør-PIM for tomme felter og opdatere dem med faktiske data eller anvende "N/A". Husk at faktiske data er afgørende for markedsføring og salg af dine produkter og kan også være lovpligtige.
Det er vigtigt at huske, at misbrug af "N/A" kan føre til kontakt fra Branchekataloget eller dataabonnenter (grossisterne) med henblik på at få leveret faktiske data. Derfor er det vigtigt kun at anvende "N/A", når det er berettiget.
Sådan anvender du "N/A" på dine data
Du kan opdatere med "N/A" i både Excel og direkte i Leverandør-PIM.
I vores guidemateriale kan du læse mere om, hvordan du bruger begge metoder til at anvende "N/A" på dine produktdata.
Relateret guidemateriale
LCA (life cycle accessment)
Bygningsreglementet har fra d. 1/1/2023 krav om livscyklusberegninger (LCA) for en del af byggevarerne, og dette gælder specifikt for byggerier over 1000m2. Disse krav betyder, at der ikke gives bygge- eller idrifttagningstilladelser, før byggeriets klimapåvirkning er dokumenteret. Desuden skærpes kravene yderligere fra 2025 og frem til 2031.
Hvis I ikke kan levere en LCA-beregning, er der stor risiko for, at jeres produkter bliver fravalgt til byggeriet.
Dokumentationen af LCA-beregningen kan fx ske via egen EPD (Environmental Product Declaration) eller ved at henvise til en generisk LCA-beregning fra en anerkendt database – eksempelvis ÖKOBAUDAT.
Find mere information om dokumentationskravne
Har du dine egne EPD'er eller LCA-beregninger?
Hvis din virksomhed har fået udarbejdet egne EPD'er eller LCA-beregninger for jeres produkter, kan du i Branchekataloget tilknytte eksisterende data og filer til dine produkter:
Du har mulighed for at uploade EDP-deklarationer som tilknyttede filer til dine produkter (som PDF under MIME-kode MD54)
Endnu bedre: du kan fremsøge og tilknytte EPD-deklarationer og LCA-beregninger fra eksisterende platforme med vores LCA-værktøj
I Branchekataloget har vi lavet en integration til ECO-portal, som giver jer mulighed for at indhente al jeres LCA-data og eventuelle EPD'er ind på de af jeres produkter, der måtte være omfattet af det.
ECO-portal er en "paraplydatabase", der dækker over en lang række europæiske EPD-programoperatører.
Via denne integration til ECO-portals database kan vi fra Branchekatalogets Leverandør-PIM fremsøge og indhente alle EPD-deklarationer og data for tilgængelige LCA-datasæt. Dvs. når du tilknytter en EPD eller et LCA-datasæt via Leverandør-PIM, eller tilføjer LCA-datasættets UUID-nummer via Excel, bliver dataen automatisk indhentet og tilknyttet dit produkt. Således kan grossister og andre databrugere hente LCA-data (sammen med al øvrig produktdata) for dine produkter.
Hvis du vil vide mere om EPD'er, har Social- og Boligstyrelsen udarbejdet slidepakker om EPD’er på byggevarer, hvor hver pakke stiller skarpt på et specifikt emne om EDP'er. Du kan læse mere her.
Har du ikke LCA-data i form af egen EPD?
– så kan du måske komme lang med at anvende generiske LCA-data
De generiske datasæt fra ÖKOBAUDAT er officielle og godkendte, og udgør også grundlaget for Bygningsreglementets "Bilag 2 - tabel 7" samt beregninger i LCA-værktøjet LCAbyg.
ÖKOBAUDAT er en standardiseret database til miljøvurdering af bygninger/byggerier. Databasen drives og ejes af det tyske Bundesministerium für Wohnen, Stadtentwicklung und Bauwesen. Databasen indeholder livscyklusvurderingsdatasæt om byggematerialer, konstruktion, transport, energi og bortskaffelse. Datasættene er af høj kvalitet og kan bruges i forskellige bygningsvurderingssystemer. Dataene er offentligt tilgængelige uden omkostninger. Der er mere end 1400 datasæt til byggeprodukter, der er i overensstemmelse med EN 15804 og BNB.
ÖKOBAUDAT opdateres løbende og er den obligatoriske database for LCA-værktøjet LCAbyg.
I Branchekataloget er vi koblet op til ÖKOBAUDATs database, og derved kan vi fra Branchekatalogets Leverandør-PIM fremsøge og indhente alle data for tilgængelige LCA-datasæt. Dvs. når du tilknytter et LCA-datasæt via Leverandør-PIM eller tilføjer LCA-datasættets UUID-nummer via Excel, bliver LCA-data automatisk indhentet og tilknyttet dit produkt. Således kan grossister og andre databrugere hente LCA-data (sammen med al øvrig produktdata) for dine produkter.
Ønsker du en nem og billigere metode til at få egne EPD’er?
– så kan du få stor nytte af det partnerskab, Branchekataloget har indgået med One Click LCA.
I Branchekataloget ønsker vi, at alle vores medlemmer, leverandører og producenter har adgang og mulighed for at deltage og bidrage til den bæredygtige overgang uden at økonomien knækker nakken på dem. Samtidig ønsker vi, at den generelle databasis vedrørende miljødata øges i Branchekataloget, til gavn for hele bygge- og anlægsindustrien.
Derfor er vi glade for at have indgået et partnerskab med OneClick LCA for at tilbyde vores medlemmer en fornuftig, enkel og overkommelig tilgang til at producere og offentliggøre høj kvalitet EPD'er - til en betydeligt lavere pris.
Hjælpeværktøjer og ressourcer
Bygningsreglementets "Bilag 2 - tabel 7" kan være svær at finde rundt i – vi har lavet en version, der er nemmere for jer at overskue.
Videncenter om Bygningers Klimapåvirkning har 3 korte film og flere webinarer, der går i dybden og gør dig klogere på LCA.
Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger har samlet en FAQ, der kan gør dig klogere på klimakravene og relevante datoer.
BUILD, der står bag livscyklusberegneren LCAbyg, har flere IT-værktøjer, der kan hjælpe dig på vej med diverse klimaberegninger.
Har du brug for hjælp?
I Branchekataloget er vi desværre ikke eksperter i at vejlede om hvilke LCA-datasæt, I bør anvende til jeres produkter, men vi har derimod gjort vores bedste for at give jer værktøjerne til at tilknytte LCA-data til jeres produkter, så I har muligheden for at imødekomme Bygningsreglementets krav til oplysning af livscyklusberegninger.
Har I derfor spørgsmål til, hvordan værktøjet anvendes i Branchekatalogets Leverandør-PIM, så tøv ikke med at kontakte vores support.
Relateret guidemateriale